Organisatorisk coaching
Organisatorisk coaching er til dig der ønsker at optimere samarbejde, kommunikation og forståelse i organisationen.
Personlig coaching
Til dig der ønsker at skabe forandring og udvikling i dit liv. Personlig coaching er din proces med dig i fokus.
Som coach er min fornemmeste opgave selvfølgelig at hjælpe mine kunder til at nå deres mål. Eller er det?
Ofte forfalder vi alle til, coach eller ej, at sætte os mål. Gå efter målet og fejre det når vi når i mål. Men ofte møder jeg personer der oplever et vakuum når de har nået målet. For var det så det? Var det virkelig bare dét?
Jeg fik forleden læst bogen “Jæger 200″ skrevet af Lars Møller og studsede over et udtryk han brugte: “At skabe effekt i målet”. Jeg måtte læse udtrykket et par gange, da det mindede mig om, at vi ikke bare skal gå efter at nå i mål. Hele essensen af målsætning er vel at skabe lige præcis den effekt vi ønsker.
Så i stedet for at stille os tilfredse med (bare) at nå i mål. Så vil jeg anbefale dig at fokusere på hvilken effekt dit mål vil og skal skabe for dig. For så slipper vi også for det næsten uundgåelige vakuum efter et nyt mål er nået. For nu har vi nemlig fokus på den effekt vi har skabt med vores nye mål i livet.
// Henrik Hessel
Uncategorized by .
Jeg coachede for nyligt en iværksætter som ofte udsatte en bestemt forretningsmæssig opgave indtil personen havde “kniven for struben”. Indtil opgaven ikke kunne skubbes mere. Med det resultat at iværksætteren følte en vis form for stress over situationen. Vi fokuserede derfor på iværksætterens TILSTAND.
Tilstand: Hvor finder du mest “drive“? I hvilken tilstand performer du bare bedst?
Alt for mange dunker sig i hovedet med, at man burde eller skal eller simpelthen bare bliver nødt til at komme i gang med salg, opringning, kunde kontakt etc. Det de fleste iværksættere/selvstændige overser er, at de ikke er i den rette tilstand.
Jeg møder sjældent personer der har en handlekraftig tilstand i at burde gøre noget. “Må hellere se at få det gjort – for ellers… (indsæt negativ konsekvens)”.
Og det er hér at overspringshandlingerne kommer. Man skubber opgaven til i morgen som bliver til i næste uge. Men SÅ må man også hellere få det gjort – for ellers…
Iværksætteren fik sat sit fokus på “i hvilken tilstand er du mest handlekraftig?” Skal du køre den helt ud til 5 minutter før deadline? Er det der du finder dit drive til at få det gjort? Eller i god tid fordi det giver dig ro og overblik?
Der findes ikke noget rigtigt og forkert svar på ovenstående spørgsmål. Men stil dig selv spørgsmålet nu: “I hvilken tilstand er jeg mest handlekraftig?”
Langt de fleste oplever, at deres “burde, skal, må hellere, nødt til” helt forsvinder når først man har erkendt, at en tidspresset deadline giver den bedste handlekraftige tilstand at arbejde udfra. Hvis det er dén tilstand du vel at mærke har det bedst med.
For så har du skiftet dit fokus fra et negativt fokus på negative konsekvenser til et positivt fokus på din handlekraftige tilstand.
Uncategorized by .
Hvorfor kan nogle iværksættere/virksomheder tilsyneladende klare en hvilken som helst krise uden at lukke forretningen?! Og hvorfor er der andre som ikke ser andre udveje end at lukke og slukke? Hvad er det der gør forskellen?
Jeg har den sidste tid beskæftiget mig med præcis sådan en virksomhed der var på vej mod lukning. De sagde farvel til en del medarbejdere, omtalte deres virksomhed i datid (som om den allerede var fortid) og sortsynet var indtruffet.
Det er nu helt ok og ganske naturligt at blive skuffet, bitter, trist måske endda vred over at en stor kunde siger farvel og virksomheden derfor trues på omsætningen i en sådan grad at en lukning tilsyneladende er eneste realistiske udfald. Men …
Der er klassiske fejltrin som rigtig mange iværksættere/virksomheder gør, der bringer dem i en alt for stor risiko: A) De har kun én forståelse af deres produkt. B) De har kun én type kunde. C) De har kun én kunde.
ad. A) Dem der kun har én forståelse af deres produkt løber en unødig stor risiko. Udebliver efterspørgslen på dit produkt er du på den. For hvad sælger du så? Spørg dig selv hvad er mit produkt også en del af (altså noget større)? F.eks. er Carlsberg ikke kun for de tørstige med trang til alkohol. Det er også en del af fodbold. Den totale oplevelse, fællesskab, sammenhold!
Harley Davidson sælger ikke motorcykler. De sælger macho kultur. Har du ikke råd til en motorcykel, så har du sikkert råd til en jakke og kasket med navnet på, så du stadig er en del af hele macho kulturen. Easy rider. For fuld skrald eller på discount måden. Harley Davidson sælger fordi de har flere forståelser for hvad deres produkt tilfører deres kunder.
ad. B) Dem der kun har én type af kunder er også i risiko zonen. “Mit produkt er lige præcis det her til lige præcis den her kunde.” Nej…! Ikke kun. Spørg dig selv hvilket formål dit produkt/ydelse også tjener. Og til hvilken kunde det også vil skabe merværdi. En stand-up komiker er ikke kun sjov for teenagerne på forreste række. Komikeren er (måske) også sjov for de aldrende personer på bagerste række. Bred appel har også sin fordel. Søg den!
På samme måde er jeg som coach ikke kun for private med udfordringer i livet. Min coaching er også velegnet for f.eks. iværksættere/virksomheder/ledere etc. Så søg flere typer af kunder for at mindske din risiko.
ad. C) Den sidste mulighed er lige til. Én kunde = maksimal risiko. Finder din kunde en bedre leverandør end dig er du på hælene. Farvel og tak!
Så hvad skelner succes fra fiasko i denne sammenhæng? Simpelt: Den rette strategi!
Strategien som jeg vil anbefale alle at tilføre sin virksomhed går ganske enkelt ud på at tænke i nuancer og alternativer. En Plan B, C, D, E osv. Så mange som du mener er realistisk. Det vil gi’ dig frihed.
Én mulighed er ikke noget valg. Det er en nødvendighed. To muligheder er et dilemma. Hvad vælger vi … enten-eller? Først ved tredje eller flere muligheder har du et reelt valg for hvilken retning din virksomhed skal have. Det er nu dig der tager styringen og vælger aktivt til og fra. Det skaber fokus, commitment og frihed. Du ved, at i det tilfælde der kommer en forhindring på din vej, skifter du bare kurs.
Det eneste du skal holde dig for øje er, at have et stærkt nok formål. Dit stærke formål skal stå knivskarpt for dig. Du skal vide hvorfor du tilbyder dit produkt, til hvilken kunde og med hvilken merværdi for kunden.
Så vend krisen, skab nye muligheder ved at tænke i alternativer. Find dit stærke formål og du vil få en fordel du kun turde drømme om! Med ønsket om din succes…
// Henrik Hessel
Uncategorized by .
Min bankrådgiver præsenterede mig en dag for tre risiko profiler: Lav, middel og høj. Hvilken profil er du? Godt spørgsmål. Er jeg tryghedsnarkoman og går med livrem og seler eller er jeg risiko villig og klar til at satse hele baduljen. Så’n sat lidt på spidsen…
Jeg fandt min ”økonomiske profil” og blev samtidig inspireret til at fortsætte med samme tankegang på min virksomhed. Er jeg risiko villig? … og hvor meget, når det gælder at opsøge nye kunder, præsentere mig selv og mit firma, efteruddanne mig, holde et foredrag, udbyde et nyt kursus osv. osv.
Jeg kom frem til, at det varierede alt efter opgaven. At jeg på nogle områder går med livrem og seler og egentlig ikke risikerer noget. Dvs. ikke udvikler mig. På andre områder udfordrer jeg mig selv, bevæger mig ud på nyt område med følelse af stor risiko.
Forestil dig et trafik lys. Lav risiko er grøn, middel risiko er gul og høj risiko er rød.
Grøn = komfortzonen. Her udvikler vi os ikke men kører på rutinen og gør det vi plejer. Alt er kendt, trygt og sikkert.
Gul = udviklingszonen. Her vover vi noget. Stiller os frem og sætter os selv på spil. Her er tingene lidt usikre, nye, ukendte og måske endda utrygge. Men én ting er sikker: Vi udvikler os!
Rød = Total ukendt terræn. Hvem og hvor er vi, kan jeg overhovedet dét her? Anbefales kun hvis du har totalt overskud og vil udfordre dig selv big time!! Risiko for at gå i panik og fejle totalt. Men det kan vi også lære af.
Så hvor er du? Hvor meget risikerer du? Hvor meget af dig selv sætter du i spil? Når du præsenterer dig selv/dit firma, opsøger nye kunder, udfører dine opgaver, holder et foredrag eller præsentation osv.
Du udvikler dig nemlig hvér gang du træder ud af din komfortzone. Og som en ekstra bonus opnår du, at din grønne komfortzone udvides for hver gang du kommer tilbage til den med dine nye ressourcer.
Så risikér noget … og få endnu større overskud i dit liv!
Uncategorized by .
Alle snakker om at netværk er vejen frem. Du overlever ikke hvis du ikke har et netværk, lyder dommedags profetien. Alle har brug for “nogen der kender nogen”. Det er svært at være uenig her. Men netværk er ikke bare netværk … !
Den danske pioner indenfor sociale medier, Jacob Bøtter, har for nylig introduceret begrebet NQ. Netværks kvotienten. At vi i fremtiden primært skal overleve på vores NQ og ikke IQ. Vores intelligens og viden igennem netværk.
Fremtiden tegner sig så kompleks at vi bliver nødt til at inddrage viden fra hinanden for at kunne overleve. At tænke som én stor hjerne hvor hver enkelt individ udgør én hjernecelle i den store komplekse masse af viden. Dét afgør succes fra fiasko i fremtiden!
Nogle har allerede forstået budskabet. Andre har ikke … endnu. Jeg har gang på gang oplevet denne forskel i erhvervsnetværk. Et lokalt netværk havde inviteret mig som gæstedeltager og stor var min overraskelse over at opleve, at de faste medlemmer kun fokuserede på dem selv og deres eget produkt. Kunne det sælges her og nu? … hvis ikke, var der ingen videre interesse for den person der sad overfor dem. En skam at fokuset hos dét netværk var så ensidigt og monotont. Det kunne jo være at personen man forsøger at sælge til, har en idé til hvordan produktet kan optimeres. Så tør at være åben! Salget kommer sikkert senere.
Et andet lokalt erhvervsnetværk havde en helt anden tilgang. Her cirkulerede netværks deltagerne mellem hinanden og delte ud af visitkort, håndtryk, idéer, inspiration, kontakter osv. osv. Det var som om at der var en udbredt indforstået logik i, at man som udgangspunkt gav fra sig. Enten af en kontakt der kunne være nyttig for de andre deltagere, tilbagemelding på produktet, et høfligt afslag men med idé til hvad der kunne få dem til at købe produktet. Der blev på dette netværksmøde delt ud, givet af sig selv, uselvisk deltaget på kryds og tværs.
Her cirkulerede de aktive “givere” som summende aktive hjerneceller. De få der ikke havde indset vigtigheden af at aktivt bidrage til netværket (fællesskabet) sad stillesiddende i stolen. Uden kontakt, in-aktive og et kropssprog der virkede træt og opgivende. Som sagt; nogle har forstået budskabet om fremtiden. Andre har ikke … endnu.
Så start allerede nu med at fokusere på din NQ netværks kvotient. Giv fra dig af din viden til dem der måtte efterspørge det. Bidrag med relevant indsigt, kompetencer og idéer. Sagt lidt smart og poppet: “Spørg ikke hvad dit netværk kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for netværket.” Uanset om det er et formelt, fysisk erhvervsnetværk eller et uformelt, virtuelt interessenetværk.
Happy networking! 
Uncategorized by .
I anledningen af at det danske tennis es Caroline Wozniacki har indtaget verdensranglistens førsteplads, er det på sin plads at sende en stor portion respekt hendes vej og sætte fokus på hvad det er hun kan som de færreste kan.
I en alder af blot 20 år er det imponerende at høre Wozniacki udtale sig, når pressen spørger ind til hendes succes. Da en journalist ville vide hvordan hun håndterer pres, svarede hun:
“Pres er noget, du føler, når du står et sted, hvor du føler, at du ikke hører til. Når du virkelig tror på, at du hører til dér, at du kan gøre det, som skal gøres, så er der ikke noget pres.”
Sikke en selvindsigt og jeg er vildt imponeret over Caroline Wozniackis mentale styrke. Hun er i sandhed i blandt eliten indenfor sit fag og giver her et bud på hvad der gør forskellen på hende og hendes konkurrenter, som også jagter den prestigefyldte førsteplads på verdenranglisten. Hun har ikke længere nogen tvivl på sig selv!
Det der ofte kendetegner elitefolk er, at de ikke opstiller nogen tvivl eller alternativ. “Jeg kan ikke fejle / quitting is not an option.” Caroline Wozniacki besidder denne “elite holdning” og det er den der har bragt hende helt til tops.
Et kinesisk ordsprog siger: “Enhver rejse starter med det første skridt.” Stephen Covey (ham med de syv gode vaner) kalder det for “gør det første først”. Af disse udsagn kan vi lære, at fokusere på det næste der skal til, for at nå vores mål. Det første delmål. Også her har Wozniacki sin styrke. Da hun i 2008 var presset i en finalekamp men i sidste ende vandt kampen og turneringen, forklarede hun, hvilken indstilling hos hende som gjorde forskellen:
“Jeg tog lige lidt koldt vand i hovedet og skulle lige tænke over, hvad det var, jeg havde gjort rigtigt i første sæt. Bare lige for at kunne starte helt forfra igen.”
“Jeg tænkte ikke rigtigt over, at jeg var seedet et. Jeg gik bare ind og spillede hver bold, og det lykkedes mig jo så at vinde.”
Har du brug for mere mental styrke, så er der flere ting vi kan lære af den danske tennis dronning:
- fokusér på dine delmål … hvis du vil nå dit endelige mål.
- sæt ikke noget alternativ til dit mål.
- tænk positivt – fokusér på det der virker!
Jeg glæder mig til at høre flere af Carolines mentale guldkorn i fremtiden!
Uncategorized by .
YouTube er et fantastisk sted når man vil inspireres. Forleden fandt jeg et rigtig god bud på hvad der fører til succes.
Se med på videoen, når Richard St. John giver sit bud på 8 veje til succes … på 3 minutter.
httpv://www.youtube.com/watch?v=Y6bbMQXQ180&
Uncategorized by .
Alt for ofte lytter vi ikke til hinanden. Altså, rigtig rigtig lytter. Jeg har ofte oplevet at blive afbrudt af sætninger som “det kender jeg godt…” eller “det var ligesom dengang, hvor jeg…”
Lytterens tilføjelser har bare ikke særlig meget med min fortælling at gøre. Jeg ville fortælle noget helt andet. En helt anden pointe, som lytteren nu ikke får med. Simpelthen fordi lytteren nu er i gang med at overtage min fortælling og pointe.
Vi kender det alle. At lytte til en person, hvor vi begynder at formulere vores egne lignende oplevelser, det næste spørgsmål eller den næste kommentar. Vi filtrerer historien igennem vores egne erfaringer. Uden egentlig at lytte til personens nuancer i fortællingen. Og det er jo en skam. For tænk hvor mange guldkorn vi går glip af!
Når min morfar kunne fortælle om sine oplevelser i anden verdenskrig havde jeg ingen erfaringer at filtrere historien med. Netop derfor kunne jeg tage det hele ind. Hver en detalje! Jeg oplevede hans oplevelse. Jeg var der næsten selv … sammen med ham, da det skete. Sådanne situationer er jo magiske!!
På samme måde oplever børn eventyr og fortællinger fra den voksne verden. Øjnene er store og der lyttes intenst. Så hvor er det vi mister denne evne!? At lytte …
Skal vi virkelig forstå et anden menneske i sin verden, så lyt. Lyt til hver en detalje. Lyt til personens oplevelse. Lyt til personens forståelse. For det er hans/hendes oplevelse. Uden sammenligning.
Hvis du selv vil forståes, så start med at forstå den anden!
Uncategorized by .
Jeg elsker begreber der ikke har en fancy ordlyd, men er så konkret, så det er til at forstå i første hug. Sådan er ordet “langtidsfrisk”. At være frisk i lang tid. Glem al snak om ord der har en negativ klang over sig; stress, langtidssygemelding, sygedage, fravær osv.
Den svenske virksomhed Stora Enso har gjort noget ved det. Ikke bare at snakke om det, men virkelig gjort noget ved det. Sat det hele i system og bragt sygefraværet ned fra 12% til 4% konsekvent igennem de sidste 16 år!!
I disse tider hvor alle kender til stress og langtidssygemeldinger kan det være interessant at se nærmere på hvorfor en virksomhed som Stora Enso har fået succes med at nedbringe sygefraværet.
Den svenske læge, Johnny Johnsson, har været arkitekten bag denne organisationsændring. Han kom bl.a. frem til at følgende karakteristika var fremtrædende hos ansatte uden sygefravær:
- Tydelige mål – for sit arbejde
- God sundhed – søvn, motion, kost
- Tager ansvar – for sig selv og andre
- Kan adskille arbejde og fritid
- Højt selvværd
- Humor – til at tackle udfordringer
Johnny Johnsson og Stora Enso har indset noget meget vigtigt: At modellere raske og sunde medarbejdere. Hvad er det der gør forskellen? I dette tilfælde forskellen på syg og rask.
De 6 ovenstående punkter er selvfølgelig ikke altid lige lette bare at gøre som menig-mand eller som organisation. Det kræver tid, god ledelse og en langsigtet strategi at fastholde fokus på det at være langtidsfrisk.
Uncategorized by .
Jeg kom forleden forbi udtrykket “ubuntu”. Et udtryk der stammer fra Sydafrika som igennem generationer er blevet vel forankret i den sydafrikanske kultur.
“One of the sayings in our country is Ubuntu – the essence of being human. Ubuntu speaks particularly about the fact that you can’t exist as a human being in isolation. It speaks about our interconnectedness. You can’t be human all by yourself, and when you have this quality – Ubuntu – you are known for your generosity.
We think of ourselves far too frequently as just individuals, separated from one another, whereas you are connected and what you do affects the whole world. When you do well, it spreads out; it is for the whole of humanity.”
- Desmond Tutu
Måske kan man lære lidt af denne ubuntu tankegang … også i Danmark. At alle bidrager til fællesskabet og dine handlinger påvirker fællesskabet.
Ganske vist har vi i Danmark et velfærdssystem og en stor lyst til at hjælpe, indsamle til katastrofer og sygdomsbekæmpelse og betale vores skat til fælles gavn. Men vi må ikke glemme den daglige “ubuntu”. At hjælpe den ældre dame over vejen (ja, jeg ved godt den er lidt gammel og slidt) men alligevel en ganske stor hjælp for den ældre.
Jeg så flere eksempler i den forgangne danske (is-)vinter på ubuntu. Ældre der blev hjulpet ind på fortovet, biler der blev trukket fri af andre bilister, der blev handlet ind til ældre der var sneet inde osv. osv.
Så måske er ubuntu ikke så fremmed endda for os danskere. Der skal desværre nok bare en ekstraordinær streng vinter til at minde os om, at vi alle er en del af samme fællesskab og at vores gerninger påvirker og bidrager.
Uncategorized by .